Sikkert mere end én gang, mens du surfer på internettet, er du stødt på et andet billedformat, der ikke lyder som dig. Faktisk kunne du relativt for nylig se en ændring, da i billedsøgemaskinen (f.eks. Google) den typiske jpg ikke vises, men webp, når du gemmer et billede. Og der er mange billedformater.
Men Hvad er billedformater virkelig? Hvor mange er der? Og hvilke er de mest anvendte? I dag taler vi om dem.
Hvad er billedformater?
Billedformater, også kendt som billedfilformater, er faktisk en måde at lagre billeddataene på uden at skulle komprimere dem, selvom de også kan komprimeres (tabe eller ikke data) eller omdannes til vektorer.
Kort sagt taler vi om en digital fil, der indeholder alle de data, der er nødvendige for, at billedet kan dannes. Disse data er pixels, da det er det, der udgør billedet. Hver af disse pixels består af et antal bits, der bruges til at bestemme farven på billedet. Afhængigt af formaterne kan et billede derfor have bedre eller dårligere kvalitet.
Typer af billedformater
På Internettet kan du finde ud af, at de mest almindelige normalt er jpg (eller jpeg), png eller gif. Men faktisk der er mange typer billedformater. Vi taler om hver enkelt af dem.
JPEG, JPG, JFIF
Af disse akronymer er den, du kender mindst, utvivlsomt den sidste, da det ikke er almindeligt at se det på Internettet. Men det gør de alle henvisning til Deltag i Photograghic Experts Group, eller hvad er det samme: JPEG.
Hvad det gør er at komprimere et billede, der mister data, så det vejer mindre. For at gøre dette bruger det JFIF-format, JPEG File Interchange Format.
Dette er det mest almindelige på Internettet og er kendetegnet ved følgende:
- 8-bit gråtoner
- 24-bit farvebilleder (bruger 8 bits til hver RGB-farve (grøn, rød og blå).
- Tabt kompression (hvilket hjælper med at gøre det mindre).
- Generationsforringelse. Når de redigeres og gemmes mange gange, mister de mere kvalitet.
Der er en variant, der kaldes JPEG 2000. Dette kan muliggøre komprimering uden tab eller tab, men er ikke kendt. Faktisk bruges det kun til filmredigering og distribution, for eksempel til filmrammer.
TIFF
Dette navn refererer til Mærket billedfilformat. Det er et fleksibelt format, som du kan finde på internettet som TIFF eller TIF, selvom det ikke er meget almindeligt.
Blandt de funktioner, den har, er:
- Kunne gemme komprimerede billeder med eller uden tab.
- Understøttes ikke i mange webbrowsere.
- Håndterer specifikke farverum som CMYK, OCR osv.
GIF
GIF, eller Graphics Interchange Format, er en af mest brugte billedformater til oprettelse af mest animationerda det giver dig mulighed for at optage filmfiler. Det er dog ikke eksklusivt for dette, det bruges også til fotos, fordi det komprimeres uden tab, det vil sige det opretholder kvaliteten af det fotografi, du gemmer i dette format.
Det er kendetegnet ved at gemme al billedinformation i en tabel kaldet farvepaletten, som kan indeholde op til 256 farver (8 bit). De er nemme at finde på Internettet, selvom de hovedsageligt bruges til logoer (uden baggrund for at gøre det gennemsigtigt), animationer, clipart osv.
PNG
PNG står for Bærbar netværksgrafik. Først blev det ikke meget brugt (vi taler om 1996), men nu kan du nemt finde billeder og fotos med dette format.
Blandt dens funktioner er:
- Komprimer billeder uden tab.
- Tilbyder en farvedybde på op til 24 bit (og ikke 8 for eksempel for de foregående).
- Den har en 32-bit alfakanal.
- Det kan ikke generere animationer.
- Accepterer transparenter og semi-transparenter.
Nu Det bruges mest på billeder og grafik, logoer, fotos uden tab, fotos, der kræver gennemsigtighed osv.
PSD
Denne type fil er den, der oprettes via Adobe Photoshop (eller lignende). Det bruges til at gemme billedet med den højeste kvalitet uden at miste noget af det arbejde, du har været i stand til at udføre. Faktisk har det den fordel, at det gemmer alt inklusive ændringer, lag, stilarter ... på en sådan måde, at du kan retouchere det senere, hvis du ikke er overbevist om resultatet uden at skulle starte fra bunden.
Problemet er, at du ikke kan se disse typer billeder i browseren, de kan kun åbnes med et specifikt program for at få dem til at fungere.
WebP
WebP-billedformatet er et af de mindst kendte, men du kan nemt finde det på Internettet nu. Er en format, der gemmer billedet med spredt komprimering og uden tab af billede.
Formålet med dette format er at have en mindre størrelse, så den til gengæld indlæser siden hurtigere. Designet af Google, er det baseret på VP8 intramodningsramme og har en RIFF-container.
SVG
SVG står for Skalerbar vektorgrafik. Det er et af de billedformater, som du finder helt gratis, og som primært fokuserer på vektorer. Som med GIF kan du også animere nogle billeder med SVG. Det eneste problem er, at disse typer formater endnu ikke understøttes af sociale netværk.
Billedformater: EPS
EPS er indkapslet PostScript. Faktisk er det et format, der oprettede Adobe, men PDF'en erstattede den.
Billedformater: BMP
BMP står for Bitmap. Det er et af de formater, der begyndte at blive brugt i 90'erne, og som var karakteriseret ved at lave kompressioner med meget lidt tab af kvalitet, hvilket antydede, at størrelsen på hver fil var ret stor (til gengæld var billedets opløsning perfekt).
I dag bruges den stadig, skønt mindre end andre billedformater.
Andre mindre kendte formater
Bortset fra dem, som vi har nævnt, er der andre billedformater, der er mindre populære, men professionelt kan de bruges mere. Disse er:
- Exif. Dette er en fil, der ligner JPEG og TIFF. Hvad det gør er at optage flere data såsom kameraindstillinger, hvornår billedet blev taget, eksponeringsgrad osv.
- PPM, PGM, PBM eller PNM.
- HEIF.
- RÅ.
- TIL.